Kosmetisk tandbehandling
Blegning af tænder.
Et hvidt smil er i høj kurs – ikke bare i Hollywood, men også i Danmark, hvor flere og flere ønsker at få bleget deres tænder. På internettet og TV Shop reklamerer leverandører af tandblegemidler med, at man nemt og billigt kan foretage en blegning på egen hånd. Men for det første er det ikke tilladt at sælge tandblegemidler på disse måder, og for det andet er det en rigtig dårlig idé at eksperimentere med blegning hjemme på køkkenbordet uden professionel rådgivning, advarer overtandlæge Ulla Pallesen fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet.
Jeg er meget imod, at privatpersoner uden at have rådført sig med tandlægen forsøger at behandle sig selv med tandblegemidler. Først og fremmest fordi det slet ikke er alle misfarvede tænder, der kan bleges, men også fordi der er bivirkninger ved blegning af tænder – bivirkninger der kan minimeres, hvis behandlingen styres af en tandlæge, siger Ulla Pallesen.
De mest almindelige bivirkninger er ætsninger på tandkødet, på slimhinden – og i maven, hvis man kommer til at synke blegemidlet. Desuden får mange mennesker mere følsomme tænder efter en blegning. Som regel går bivirkningerne dog hurtigt væk igen.
- Risikoen er størst, hvis man bleger tænderne med høje koncentrationer af brintoverilte, og hvis man bleger tænderne i over- og underkæben samtidig. Helt galt kan det gå, hvis man 
synker store mængder blegemiddel, siger Ulla Pallesen og henviser til et tragisk tilfælde, hvor en 16 måneder gammel dreng døde efter at have spist store mængder brintoverilte, som er indholdsstoffet i tandblegemidler.
Blegning kan derudover skade tændernes emalje, hvis man bleger igen og igen med kort tids mellemrum. Og det er der faktisk nogen, der gør.
- Når man har fået bleget sine tænder, er de mere modtagelige for misfarvning, end de var før blegningen. Især hvis man ikke begrænser forbruget af f.eks. kaffe, te, rødvin, tobak, gulerødder, appelsiner og rødbeder. Der kan være grunde til at blege tænder en gang hvert andet eller tredje år, men det bør kun ske, efter at en tandlæge har stillet en diagnose og givet patienten grundig information om behandlingen, fastslår Ulla Pallesen.
Kilde: Ulla Pallesen & Dansk Tandlægeforening
