Kan implantatbehandling altid lade sig gøre?
Er du sund og rask vil implantatbehandling stort set altid kunne lade sig gøre.
Visse lidelser umuliggør eller øger risikoen for en vellykket behandling med implantater.
Som eksempler herpå kan nævnes sukkersyge, visse cancerformer, enhver betændelsestilstand i munden,overdreven alkoholforbrug m.m. I sådanne situationer siger vi enten nej eller kan være afventende - natuligvis for at opnå det bedste resultat for dig.
Enhver form for rygning modarbejder helingen af implantatet. Meget rygning er meget skidt, lidt rygning er lidt skidt - men skidt er det under alle omstændigheder. Rygere har nemt op til 25% større risiko for, at implantatet ikke vil gro fast og derfor tabes.
Hvis din knogle er forsvundet eller nedbrudt som følge af for mange års parodontose, betændelsestilstande, ulykke eller andet, kan det være nødvendigt at genopbygge knoglen, så der er et ordentligt fundament at fæstne implantatet i.
Alle disse forhold vil blive kortlagt i forbindelse med forundersøgelsen. Herefter vil din behandlende tandlæge sammen med dig gøre rede for hvilke(n) behandling(er) du skal gennemgå for at få et optimalt resultat og hvor sikker behandlingen er i dit specielle tilfælde.
Det skal understreges, at ingen behandling er fuldstændig sikker. Man kan altid risikere, at en behandling mislykkes og derfor må omlaves eller helt undlades. Implantatbehandling har dog stor sikkerhed